Erfaringen viser, at borgertopmøder er en velegnet metode til at få et velunderbygget og velbegrundet udtryk for borgernes meninger om komplicerede problemer. Derved kan man både opnå, at borgerne i højere grad tager medansvar for beslutningerne og et mere tillidsfuldt forhold mellem borgerne og de valgte politikere. Borgertopmøder kan gennemføres fysisk som heldagsmøder eller som online-møder.
Teknologirådet har udviklet metoden borgertopmøde. Et stort antal repræsentativt udvalgte borgere (typisk mere end 100) samles en hel dag og drøfter problemstillinger med hinanden i mindre grupper på grundlag af skriftligt informationsmateriale og mundtlige oplæg eller videoer. Ved elektronisk afstemning tager deltagerne enkeltvis stilling til de drøftede spørgsmål før gruppen går videre til næste emne. Resultaterne af afstemningerne vises løbende på storskærm.
Valget af temaer og formuleringen af klare spørgsmål om de mest relevante emner har afgørende betydning for at få frugtbare debatter og tydelige svar fra borgerne. Det kræver erfaring at formulere præcise spørgsmål med entydige og ligeværdige svarmuligheder.
Deltagerne er udvalgt sådan, at de ikke på forhånd har et særligt engagement i emnet eller repræsenterer bestemte interesser. Formålet med gruppernes samtaler er at få viden om andres holdninger og argumenter og udvikle sine egne, men ikke at få de andre deltagere til at ændre mening.
De folkevalgte politikere deltager i mødet som bordformænd, der sørger for, at alle kommer til orde, men ikke udtaler sig om deres egne meninger.
Et borgertopmøde er velegnet ved større politiske beslutninger, der påvirker mange mennesker. På et velinformeret og velovervejet grundlag udtrykker et stort antal borgere deres holdninger til konkrete prioriteringer og handlingsforslag. Det giver de folkevalgte politikere et klart billede, der kan bruges som rettesnor for at træffe beslutninger med udgangspunkt i borgernes ønsker og dermed opnå øget forankring, accept og langtidsholdbarhed.
Online klimaborgermøder
Oprindelig var det planen at afholde to borgertopmøder, et i Jylland og et på Sjælland. På grund af corona-pandemien var det ikke muligt at gennemføre dem fysisk. I stedet blev der afholdt to online klimaborgermøder med samme metode.
Ved online møder opnår man ikke den samme nærhed og dermed forståelse for andres synspunkter og behov, som når man fysisk mødes med personer, der har andre holdninger. Men det lykkedes at fastholde og engagere en stor del af de inviterede i dialogerne og afstemningerne.
Der blev udarbejdet et katalog af spørgsmål, som afspejler mange af de dilemmaer, vanskeligheder og opmærksomhedspunkter, der fremkom på projektets tidligere workshops. Sigtet med spørgsmålene var at få et klart billede af, hvad borgere uden særlige forudsætninger – efter moden overvejelse og indbyrdes drøftelser – mener om kystbyernes fremtid og klimatilpasning, vandets rolle i byens udvikling, prioritering af indsatsen, beslutningsprocesserne, strategierne, ansvarsfordelingen, finansieringen og borgernes risikovillighed.
Spørgsmålene blev især formuleret ud fra resultaterne af scenarieværkstedet for interessenter og seminarerne for kommunalpolitikere, men også efter konsultationer med fagfolk i projektets vidensspor.