Når stormene raser, når stormfloden kommer, når en del af byen bliver oversvømmet, og når huse ved havet falder i vandet, er det ikke sært, hvis folk først og fremmest tænker: »Hvordan kan vi forhindre, at det sker igen? Sten? Beton? Diger? Mure?«. Men deltagerne i dette projekt har i stort omfang afvist løsninger, der på langt sigt vil føre til et »liv bag diger«. I stedet foretrækker de naturbaserede løsninger og strategier, der fører til mere vand i byerne og ændret arealanvendelse.
Ja til mere vand i byerne – nej til et liv bag diger
På online-klimaborgermøderne blev deltagerne spurgt, hvilken af de tre strategier i fremtidsscenarierne, de ville foretrække. Spørgsmålet forudsatte, at alle tre strategier var mulige: At holde vandet ude, at invitere vandet ind eller at trække sig tilbage. I praksis vil man formodentlig vælge forskellige kombinationer af løsninger og arealanvendelse ud fra prioriteringer af behovet og vurdering af de lokale muligheder.
60 procent af deltagerne svarede: »Byens indretning og bygninger – så vidt teknisk muligt – skal tilpasses havvandet, så vandet gøres til en del af bybilledet og udnyttes til »blå natur« og rekreative områder«.
30 procent mente: »De områder i byen, der er mest udsat for oversvømmelser eller kysterosion, skal gradvist overgå til midlertidige aktiviteter, og byudviklingen skal i stedet rettes ind i baglandet«.
Der er altså bred tilslutning til tanker om at »invitere vandet ind«, og til at søge løsninger, der giver ekstra værdi ud over selve tilpasningen (multifunktionelle løsninger). Man skal »lære at leve med oversvømmelser af og til« i byer, der er forberedt på det og indrettet til det. Der er behov for ideudvikling på dette område. Der er udbredt erkendelse af, at tilbagetrækning fra visse sårbare områder på længere sigt er nødvendig, og der er derfor behov for at udvikle og afprøve ideer og visioner om ændret arealanvendelse.
Der er næsten ingen opbakning til det synspunkt, at alle materielle værdier skal søges beskyttet mod tænkelige oversvømmelser, hvis det indebærer, at man skal »leve bag diger«. Bevarelse af den højt værdsatte danske kyst med adgang for alle til strande og anden natur har høj prioritet blandt deltagerne i projektet. Der er udbredt forståelse for, at det er nødvendigt at prioritere. Alle kan ikke regne med beskyttelse af deres ejendom. For eksempel skelnes der mellem sikring af helårsbeboelse og sommerhuse.
Ingen hjælp i vente fra nye teknologier
De tekniske løsninger, også de naturbaserede, bliver til stadighed udviklet og forbedret, men der er ingen fundamentalt nye teknologier på vej, sagde deltagerne i den fagtekniske workshop. De anbefalede, at man forlader sig på kendt og gennemprøvet teknologi, men tilpasser den til danske forhold og udformer innovative løsninger, der er skræddersyet til de lokale betingelser i hver enkelt by og på hver enkelt kyststrækning.
Stensætninger, høfder, diger, sluser, højvandsmure, højvandssikring i afløbssystemer, pumpestationer mm. kan karakteriseres som hårde teknologier. Kystfodring, strandparker, naturgenopretning og naturbaseret design i byerne kan beskrives som bløde teknologier.
Selv om både de hårde og de bløde løsninger er kendte teknologier, er der usikkerhed knyttet til dem, især på to punkter:
1. Der er usikkerhed om fremtidens havstigning og stormfloders omfang. Hvor høj og stærk skal barrieren være? Og hvordan skal den bygges, hvis man vil være sikker på, at løsningen kan tilpasses til fremtidens behov?
2. Der er ikke gjort mange erfaringer med, hvordan man i praksis kan bygge og indrette byerne sådan, at stigende havvand ikke virker ødelæggende og sådan, at gradvis afvikling af bebyggelse på sårbare arealer ikke fører til dannelse af slumområder med koncentration af sociale problemer.
Derfor anbefales det at indhente forslag fra mange forskellige typer af rådgivere – og at inddrage befolkningens egne ideer så meget som muligt i den lokale udvikling af løsninger.
Natur- og landskabsbaserede løsninger
Naturbaserede løsninger blev foretrukket af mange deltagere, og især af de unge. De kan for eksempel omfatte kystfodring, der opretholder en bred sandstrand og modvirker erosion eller etablering af fremskudte strandparker, der både fungerer som rekreative naturområder og kan afværge stormflod i baglandet. Men de naturbaserede løsninger kan også have form af kanaler og »blå parker«, mere natur og bedre afledning af overfladevand inde i byerne.
Landskabsbaseret tilpasning kan have form af beslutninger om at genetablere vådområder og strandenge i lavtliggende områder og koncentrere fremtidens byggeri på højere liggende områder.
Beslutninger om naturbaserede løsninger og landskabsbaseret tilpasning skal træffes i god tid, fordi de typisk vil være uforenelige med hård kyst- og oversvømmelsessikring.
Fælles løsninger foretrækkes frem for individuelle løsninger. Planlægningen af de konkrete lokale løsninger skal være langsigtet, men fleksibel. Planerne skal indeholde muligheder for at opgradere løsningerne eller skifte kurs uden spild og ekstra omkostninger, hvis vilkårene ændrer sig.