Fiktive fremtidsscenarier blev brugt som fælles grundlag og inspiration i hele projektet. Formålet var at gøre sammenhængen mellem nutid og fremtid nærværende, og at engagere deltagere med forskellige forudsætninger og kundskaber i en dialog på lige fod. Herunder beskrives de tre oprindelige fremtidsscenarier. De kan anvendes som debatoplæg og inspiration i lokale projekter – sammen med de tilhørende film.
Scenarierne er ikke komplicerede eller tekniske. De er formet som let læselige fortællinger om mødre, der taler med deres døtre om, hvad der er sket i deres by. De første samtaler finder sted i år 2050. Mødrene er født omkring år 2010. De kan huske, hvad der er sket i byen siden de selv var børn. Døtrene er i skolealderen. Derefter springer historierne frem til år 2090. Nu er det døtrene, der ser tilbage på 40 års udvikling. På den måde inddrages det lange tidsperspektiv.
Indholdet bygger på grundig research og videnskabeligt dokumenterede kendsgerninger, samtaler med forskere og drøftelser i projektets følgegruppe. Klimaets udvikling og havets stigning er ens i de tre fortællinger. De faktuelle oplysninger bygger på den internationale klimaforskning (rapporter fra FN’s klimapanel og nyere forskning). Beskrivelsen af havstigning og risiko for stormflod i Danmark følger Danmarks Meteorologiske Instituts og Kystdirektoratets retningslinjer. Beskrivelserne af byernes udvikling, handlingsplaner og klimatilpasningsløsninger bygger også på faktiske forhold.
Vi holder vandet ude
I det første fremtidsscenarie, ’Vi holder vandet ude’, har man set tiden an og fulgt en henholdende strategi, uden dog at være passive. For at beskytte de eksisterende bygninger og anlæg har man efterhånden bygget diger og andre værn mod stormflod. Beredskabet er også blevet styrket. Men der har ikke været stemning for store forandringer eller fællesprojekter. Man har ikke investeret mere end hvad der blev ansat for højst nødvendigt.
Vi inviterer vandet ind
I det andet scenarie, ’Vi inviterer vandet ind’, har man fulgt en ’multifunktionel’ strategi med flersidig arealanvendelse. Den kombinerer højvandsbeskyttelse med ny byudvikling og byggeri. Man har inviteret vandet ind og søgt at gribe chancerne for at skabe løsninger, der skaber ekstra værdi ud over selve klimatilpasningen og beskyttelsen af eksisterende værdier. Det er f.eks. ’blå parker’, kanaler og havnemiljøer og gode vilkår for vandsport og andre aktiviteter, der knytter by og vand sammen. Man indstiller sig på at leve med stigende vandstand og lejlighedsvise oversvømmelser.
Vi trækker os tilbage
I det tredje scenarie, ’Vi trækker os tilbage’, ligger hovedvægten på varige løsninger. Anvendelsen af sårbare områder bliver gradvis ændret fra byggeri til midlertidige aktiviteter og på sigt f.eks. til naturlige vådområder, mens byudviklingen koncentreres om højere liggende områder eller mere tæt byggeri. Særlige kulturminder og værdifulde gamle bydele bliver dog beskyttet på mere traditionel vis. Scenarierne blev løbende justeret og omskrevet efter forslag fra projektets deltagere og erfaringer i dialogprocessen.
Der henvises også til to eksempler på lokale fremtidsscenarier – fra Aabenraa og fra Strøby Egede på Stevns.